torsdag den 29. august 2013

Dansekjole til drengen/en slags giveaway

I flere uger har drengen gået og spurgt om ikke jeg kunne sy ham en dansekjole, og jo når han nu sådan insisterer så vil man vel nok;-) 
Eneste krav var at den skulle være blå, så det blev den. 
Mønstret er fra sommerudgaven af ottobre men jeg har dog udeladt flæsekraven, da jeg synes det blev lidt for piget:-)
Nu er problemet så at da han skulle prøve den besluttede han pludselig at den var farlig, og den er derfor slet ikke blevet brugt:-/
Så derfor har jeg nu denne kjole i en størrelse 92-98 som jeg gerne vil give til hvem der nu vil have den:-)
Det eneste du skal gøre er at blive fast læser på blogger eller bloglovin og skrive en kommentar, så kan du få den lille jerseykjole. Hvis der skulle være flere interesserede, trækker jeg lod:-)
Hvis du kender nogen der kunne være interesserede, må du selvfølgelig gerne dele opslaget:-).

3 kommentarer:

Sabrina sagde ...

Hehe det var da en sjov idé han fik med en dansekjole :-D

Man kan vist kun følge din blog via bloglovin! - det var bare en lille info :)

Mvh Sabrina

Sandra sagde ...

Ja de kan få nogle skøre ideer de drenge, men kan på den anden side også godt forstå ham. Det ER da bare sjovere at dreje rundt og rundt når man har dansekjole på:-)

Mht det med at være fast læser så kan det da godt være at det kun kan lade sig gøre på bloglovin. Jeg plejer bare at tilføje folk til min læseliste på blogger og så regner jeg med at de kan se det, men jeg er faktisk ikke sikker?

Kunne du tænke dig dansekjolen sabrina?

Therese sagde ...

Hi hi, hvor er han sød ! :-) Kjolen er så fin, så nu har jeg delt på Facebook, for at se om jeg ikke kan lokke nogen til.
Kram