torsdag den 31. januar 2013

Travl januar!

Jep, man kan jo også ligeså godt komme i omdrejninger fra starten af sådan et år, og det synes jeg så også jeg er!
-Jeg er gået i gang med et kort efteruddannelsesforløb (kræver ikke meget tid men meget tankekraft)
-har været på tonserweekend med ungerne fra musikskolen hvor jeg skulle undervise i sammenspil for første gang i flere år (hårdt!)
-har syet et tigerkostume for den lokale stofforretning.
-Syet en tigerdragt til drengen, som jo blev misundelig på den anden
-Syet 3 jerseytrøjer (jeg er stadig ikke venner med det strækstof)
-passet drengen som er sløj med skoldkopper
-passet mit arbejde
og lørdag skal jeg til foresyngning på et kirkesangerjob (tror ikke jeg får det, der er alt for mange dygtige klassiske sangere i københavn og jeg er jo heller ikke drøn stærk i nodelæsning, meeen jeg giver det et skud)

her er lidt billeder af nogle af krea-projekterne

søndag den 6. januar 2013

Årets første syssel

Er dette tubetørklæde i mørkegrå med sorte stjerner og et neonpink bånd på. Det kan vikles et par gange om halsen, omhovedet og halsen, eller snoes og bruges som en slags afroinspireret hovedbeklædning;-) Her er igen nogle mærke billeder, og ja det er sådan jeg ser ud sent lørdag aften, der er ikke meget ung, hip, på vej i byen kvinde over det.


Nytårsforsætter for min blog

Der har været stille på min spritnye blog her i december, både pga. juletravlhed, men også fordi jeg stadig forsøger at finde ud af præcis hvad det er jeg vil med denne blog. Hvordan skal den se ud? hvad er det helt præcis jeg gerne vil dele med jer?
Et er i hvert fald sikkert, jeg vil gerne dele mine kreative sysler med jer! Jeg elsker at skabe ting, smukke ting, brugbare ting, sjove ting. Det er ren energi for mig at skabe noget, se noget konkret komme ud af min tid (som titlen på bloggen antyder, har jeg en tendens til at blive en del inde i min egen lille verden)
Jeg bliver selv meget inspireret af at læse andres blogs og se hvad de har lavet, og håber at nogen måske kunne have det på samme måde med det jeg laver, eller at nogen måske vil kigge, kommentere og hjælpe mig videre. Så mit første forsæt må være at tage en masse billeder og få vist, hvad jeg sysler med.
Mit næste forsæt må være noget med at være ærlig, ikke at jeg føler jeg på nogen måde går og er uærlig ellers, men en gang imellem opdager jeg at utrolig mange af mine handlinger kommer ud fra en gammelt mantra om at jeg ikke er god nok/interessant nok/ pæn nok/ normal nok. Selvom jeg efterhånden synes jeg er blevet voksen og hviler nogenlunde i mig selv og er god nok som jeg er, opdager jeg gang på gang at når jeg bliver presset ender jeg altid med at høre det her mantra. Jeg bliver i tvivl om det jeg vil sige er interessant nok til at blive hørt, og kan ikke finde ud af at byde ind på det andre kommer med.
Så mit fortsæt må handle om at være ærlig, skrive tingene som jeg oplever dem, ikke censurere hvem jeg er, men gå ud fra at det er i orden, både at være, grim, doven og i stykker, oven i alt det positive jeg også er.
Mit tredie forsæt er mere praktisk, jeg vil gerne lave et lidt pænere og mere personligt layout på bloggen og så vil jeg gerne lave en giveaway:-)
Sidste forsæt må være at deltage, kommentere på andres fine indlæg, både for at vise at jeg læser og værdsætter det de skriver, men også for at vise at jeg er her og forhåbentlig finde nogen der vil følge med i hvad jeg skriver.
Alt i alt tror jeg at det bliver et rigtig godt år også her på bloggen og jeg glæder mig til at dele det med jer:-)