tirsdag den 28. januar 2014

Slyngevugge

Lige inden Villy blev født, syede jeg denne slyngevugge. Jeg havde også en til Buster som vi var rigtig glade for, så selvfølgelig skulle Villy ikke snydes.
Det store problem var bare at der ikke var noget sted at hænge den:-/ I vores ældgamle bygning, er det ikke til at finde et forsvarligt sted at hænge en stor krog, så jeg havde egentlig forliget mig med bare at hænge den på dørkarmen. Men så kom jeg på at tjekke den krog der sidder i rosetten i vores soveværelse, og den kan holde! (jeg har testet den grundigt) hurra! Okay det er ikke lige der jeg ville have hængt den, men det er da et langt bedre sted, end midt i døren;-)
Villy elsker allerede at sove i den, især når den hopper:-)
Det er et supernemt projekt at sy sådan en, vil tro det tager max en time når man har alle delene.


torsdag den 9. januar 2014

Uglebluse i str 50❤️

I december syede jeg denne lille bluse i fint uglestof fra stofdepotet.
Den er lavet af en lillebitte rest jeg havde efter at storebror har fået bukser og bluse af samme stof. Det er en rigtig fin kvalitet og bliver ikke hurtigt forvasket (hvilket jo må siges at være et plus når det handler om børnetøj)
Jeg ved ikke om stofdepotet har mere tilbage af stoffet og jeg kan desværre heller ikke linke når jeg skriver fra telefonen. Men jeg mener i hvert fald at det stod mig i ca 60-80kr for en meter og det er da ikke galt når man får 3 stykker tøj ud af det:-)

Blusen er syet efter et mønster fra ottobre kids men jeg kan ikke lige huske hvilket (ammehjerne;-)) den eneste ændring er at jeg har syet en lille ribkant på forneden, så den ikke så let glider op.

Håber I har det godt derude i blogland! Jeg satser på snart at komme i gang med syningen igen, men indtil videre skal vi lige falde på plads i den nye hverdag med lille Villy.

fredag den 3. januar 2014

Ringslynge til lillebror

I december syede jeg denne ringslynge til Villy, og vi er netop gået i gang med at øve os i at bruge den:-)
Den er syet i gråblå poplin fra stof 2000 frit efter diverse diys fra nettet!
Jeg er spændt på om vi bliver glade for slyngen. Da Buster var lille brugte vi strækviklen rigtig meget, men blev aldrig venner med slyngen. Så nu satser jeg på at det lykkes denne gang:-)
Se venligst bort fra at jeg er iført natkjole der vender på vrangen og morgenhår;-) det er ikke hver dag man når i tøjet når man har en nyfødt og i øvrigt stadig holder ferie med den 3 årige❤️