onsdag den 27. marts 2013

Vindjakke og BFF weekend

I weekenden var jeg i sommerhus med min ældste bedsteste;-) veninde, det var fantastisk! Bare os to, ingen mænd eller børn, intet ansvar. Kun brændeovn, slik, snak og for mit vedkommende alle mine syprojekter, og for hende, en bog hun skriver på.
Det var virkelig afslappende og ret meget ligesom i gamle dage inden vi fik børn. Gamle dage er der efterhånden ret meget af, for om et par år har vi 20 års jubilæum.

Her er hvad jeg arbejdede på i weekenden. Jeg synes den er blevet rigtig god, selvom jeg var meget i tvivl om farvekombinationen skrig orange og mørkegrå. Jeg synes snittet er meget sødt, mønstret er fra forårs nummeret af ottobre. Modellen samarbejder ikke, så i må nøjes med et billede fra køkkengulvet. På billedet ser jakken gul ud, i virkeligheden er den lidt mere orange.

søndag den 24. marts 2013

Nåh jo forresten (noget om stress)

Jeg blev jo 30.... og det var som forventet helt ok:-) og indtil videre lader det ikke til at der er nogen der forventer noget nyt (læs voksent) af mig så Pyyyyhhh;-)

Dog startede jeg så 30erne med at lægge mig syg i en uge, med stress og angst...igen.

For lidt over et år siden gik jeg helt ned med stress og fik i den forbindelse angstanfald. Jeg blev stresset da jeg skulle på arbejde igen efter barslen. Der er selvfølgelig mange grunde til at jeg blev stresset, men det var bla fordi: Vi boede hos mine (søde og dejlige) svigerforældre i 3 måneder fordi vi skulle renovere vores nye lejlighed og vi nåede lige at flytte ind inden arbejdsstart. Det var hårdt ikke at kunne hjælpe ret meget (havde jo altid drengen på armen) og hårdt at have så meget brug for hjælp. Begge min forældre og min søster flyttede ind i næsten 14 dage for at få lejligheden klar, og jeg ved ikke hvad jeg havde gjort uden dem.
Lejligheden blev klar og jeg startede på arbejde igen, desværre havde vi ikke fået en vuggestueplads til vores søn, så vi blev nødt til at arbejde på skift.
Det holdt i et par måneder, så blev jeg syg.
Jeg fik migrænelignende hovedpine som varede ved i uger af gangen, sov ikke ordentligt om natten, var konstant på grådens rand og kunne ikke overskue andre mennesker end min søn og min kæreste.
Og så en dag da jeg skulle køre på arbejde, begyndte jeg at ryste, græde og føle at jeg ikke kunne trække vejret. Jeg vidste godt hvad det var, for min kæreste gik også ned med stress for et par år siden. Jeg blev sygemeldt fra arbejdet og kørte hjem. Jeg gik til min læge og fik en henvisning til en psykolog og ordnende det med mit arbejde sådan at jeg gik på barsel igen (havde nogle måneder tilbage)
Så blev jeg hjemme, passede drengen, snakkede med psykologen og blev masseret af en fysioterapeut, så mine hovedpine kunne gå væk, og langsom kom jeg tilbage igen.
Men det tog lang tid, og jeg er stadig ikke helt tilbage. Jeg kan ikke håndtere så mange opgaver af gangen længere og jeg bliver meget hurtigt træt. Jeg husker ikke lige så godt og jeg har brug for flere pauser. Men det meste af mig er tilbage, jeg føler mig som et helt menneske igen, også selvom der stadig er lidt mén.
Men min krop kan stadig ikke skelne mellem hvornår jeg er presset og hvornår jeg er stresset. Her i foråret har kæresten været på tourne i alle weekenderne og arbejdet i hverdagen, jeg har haft travlt på arbejdet og travlt med at holde styr på det hele herhjemme. Min far mistede sit job og mister snart også retten til dagpenge, så nu må de sælge deres hus.
Det er altsammen en del af livet, og jeg kan godt klare det.
Men min krop siger stadig nej, en gang imellem, lang tid før andre ville blive syge, fordi jeg har presset den for lang før.
Og der er ikke andet at gøre end at lytte, sætte farten ned og prøve at slippe noget, slappe af og bede om hjælp.
Denne gang varede det kun en uge, det er ok synes jeg, så længe det går fremad, det skal nok gå over til sidst.

onsdag den 20. marts 2013

grafisk patchwork

Ja det er der jo mange der laver og jeg bliver selvfølgelig også nødt til at være med på bølgen.
Det er der kommet denne pude ud af, jeg synes den er blevet ok, men kan godt se at jeg lige skal være lidt mere nøjagtig for at få et perfekt resultat:-(
Meeeeeen det er jo bare at øve sig, og jeg blev faktisk lidt grebet af det, så måske skulle jeg lige lave et par stykker mere.


Måske var det en ide til en giveaway?? (når jeg altså lige får det sidste på plads)

mandag den 18. marts 2013

AOH Bukser

Her er de så, de bukser jeg bandede over forleden, dem med alt for mange dele. Men jeg må indrømme at da jeg først gik i gang var det jo slet ikke så svært. Det hele var godt beskrevet, og jeg er faktisk også temmelig tilfreds med resultatet.
Dog prikker det lidt i mit øje at jeg har rynket det så "groft" i bunden af lommen, kunne godt have tænkt mig en lidt finere rynk, tænker at det ville se mere drenget ud. Det må blive næste gang, det er første gang jeg laver noget der skal rynkes, så der skal jo også være plads til forbedring.
Drengen er meget tilfreds især fordi han har fået et strygemærke med bumle på baglommen.
Og hvis du tænker: Ser de ikke en anelse forvaskede ud, så er det fordi jeg har syet dem af en gammel nederdel:-)


søndag den 10. marts 2013

Hurra!

Jeg har fået en slags første blogven!
Temmelig sejt synes jeg, og så er det er endda en jeg kender.
Hun hedder Therese og jeg kender hende fra MGK og  Konservatoriet. Hun er en smuk ung dame der har en  lækkermås af en søn, og ikke mindst en lækker internetbiks (og snart irl forretning på gammel kongevej) og jeg synes man skal kigge forbi butikken her!
Udover det har hun også en fin blog hvor hun skriver om sit liv med spunk, hus i Brønshøj og sød forlovet, den kan du læse her.

Hurra for Therese
Velkommen til!

(var det en kende for kækt? måske men begejstring er svær at lægge bånd på)




Follow my blog with Bloglovin