onsdag den 27. februar 2013

Nu sker det...lige om lidt...

Så bliver jeg 30!
Har egentlig ikke noget problem med det, bare en smule svært ved at tro på at det allerede er nu.
Og så inderst inde måske lidt angst for at folk nu vil forvente at jeg er voksen og fornuftig, det har jeg nemlig meget svært ved at forlige mig med.
Nåh men det er jo først på søndag, så jeg vil ignorere det indtil da;-)

I dag har jeg haft besøg af en sød veninde og vi har holdt en lille sydate, nåede egentlig ikke så meget, fik syet et simpelt forklæde til drengen (som ELSKER at hjælpe med at lave mad) og tegnet et mønster af til et par bukser til ham, men så gik jeg kold! De der mønsterark fra alt om håndarbejde er jo mega svære at overskue OG så synes jeg altså at bukser der består af over 8 dele, er lige til at blive træt af.
Meeen jeg finder jo nok energien igen, og så skal jeg nok vise billeder:-)

Her er 2 af forklædet (endnu en gang taget om aftenen med telefonen, beklager)






Jeg går og pønser på at lave en giveaway og lokke nogle faste læsere til, men har endnu ikke besluttet hvad det skal være...

fredag den 22. februar 2013

Øl!

Altså bare en enkelt eller to, eller nu må vi se...
Det er hvad jeg skal lige om lidt, sammen med en gammel ven. Hurra!
Jeg ser ham ikke så tit, og for det meste er det sammen med vores skønne bedre halvdele og lækre unger. Men i dag altså uden påhæng, drengen bliver passet hos farmor og farfar, og farmand er ude og spille, så total frihed til mig. Jeg glæder mig til at høre al sladderen fra hans liv, tale om gamle dage osv. osv.

Det er kun et problem, jeg ser sådan her ud
Det går jo ikke, jeg må gøre noget, men det der pige-gøren-sig-pæn-halløj har aldrig været min stærke side.

as good as it gets!
See you later

torsdag den 21. februar 2013

Glædelig torsdag!

Ønskes I herfra, selvom jeg ikke selv er helt på toppen. Jeg får nogle gange nogle slemme hovedpiner som jeg ikke kan slippe af med, og sådan en har jeg idag. Det værste ved dem er nok at jeg altid bliver helt nedtrykt af dem, ked og træt og opgivende. Meeeen erfaringen fortæller mig jo at det også går over igen på et tidspunkt.
Jeg har ferie i denne uge, det er jo skønt, jeg havde også ferie i sidste uge, jep det er ren luksus.
Men kender I det at man ikke rigtig får slappet af selv om man har tiden til det?, det er ikke fordi jeg flintrer rundt, faktisk sidder jeg masser, ser tv, hygger med den søde dreng, men alligevel kan jeg ikke helt koble af.
Totalt spild af ferie.
Men drengen er dejlig, igår sagde han:"mor du er det bedste jeg har" Er det ikke bare den sødeste kærlighedserklæring fra en 2 årig. Jeg blev altså også nødt til at kysse og kramme ham lidt ekstra.