onsdag den 20. januar 2016

Puder!


Et andet af sommerens projekter var denne håndsyede patcworkpude, på engelsk kaldes det vidst english paper piecing. (Som i måske kan gætte var mine ferieprojekter også lidt dikteret af, at de ikke måtte fylde for meget i tasken;-)) 
Det tager jo noget tid at sy det sammen, men det er faktisk rigtig hyggeligt at sidde med, mens man hører/ser tv om aftenen. Den eneste grund til at den først er færdig nu er at jeg lige manglede 16 lapper og jeg synes det er den kedelige del af arbejdet, det der med at klippe.
Den anden pude har været færdig længe, den er syet i chambrey og quiltet på forsiden med lidt af det der,hedder det volumen vlies? I kanten er der syet piping/tittebånd.
Begge puder har en usynlig lynlås, så de kan vaskes når ungernes har spildt for meget saftevand på:-)

fredag den 15. januar 2016

Korsstings improvisation


I sommers fik jeg pludselig en stærk trang til at give mig i kast med korssting, selvom jeg ikke har prøvet det siden folkeskolen. Jeg kunne ikke beslutte mig for et design, så jeg endte med bare at brodere derud af. Jeg synes det er endt ok, og jeg synes det ser fint ud når man hænger det op i broderirammen.

Planteophæng


Har jeg vist jer de her? Super hurtige at lave og det ser så fint ud med hængeplanter i vinduerne! Så taler vi ikke om at de efter flere måneder stadig hænger på døren🙄

Når man er i herre god tid😜


I dagene mellem jul og nytår fik jeg endelig tid og energi til at gå i gang med lidt af de juleprojekter jeg havde tænkt mig at lave inden jul🙄 Men istedet for at have nedern over at være for sent ude, har jeg besluttet at føle mig overskudsagtig over at være i så ekstremt god tid😃
Jeg fandt den lille rensdyrskabelon på pinterest og synes det kunne være en fin ide at lave rensdyr ophængt med julemandens rensdyr på. Så det har jeg lavet. Det er ikke mit fineste stykke håndarbejde, men jeg er alligevel godt tilfreds. Foran har jeg broderet 8 rensdyr med sorte næser og et med rød næse. På bagsiden har jeg med symaskinen broderet rensdyrernes navne. Jeg har syet guldbånd i og fyldt lidt bomulsfyld i, så de bliver lidt buttede.
Jeg er som sagt fint tilfreds og glæder mig til at børnene kan gå rundt om træet og lede efter rudolf😊