Jeg er blevet lidt grebet af at folde papir. Det er vidst egentlig mest det der med at se om man kan få det flade papir til at ligne noget andet. Og så er det en hobby jeg har råd til! papir koster ikke ret meget og det er meget godt, eftersom vi er totalt på røven (hvornår er vi egentlig ikke det?)
Nåh men jeg blev ret inspireret både af andre bloggere og af nogle af de smukke uroer man kan finde i interiørbutikkerne her på gammel Kongevej.
Så jeg kastede mig ud i at lave denne her:
Den er samlet af 30 små dele i 5 forskellige "farver" . Det tager ret lang tid at folde de små dele, og det er noget nørklet at få samlet den, men det er da det værd! Det er jo totalt fascinerende at man kan få sådan en ud af 30 små stykker papir! OG så taler formen til den matematiske del af min hjerne
Papiret er fra søstrene grene:-)